Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Hældagerskolen Vejle - Sammen Er Vi Bedre
Mobil menu

Når der konstateres lus

På Hældagerskolen oplever vi fra tid til anden at elever har lus.  For at mindske antallet af elever der får lus er det vigtigt, at skole og hjem samarbejder.

 Hvad gør skolen når vi opdager at elever har lus?

  • Skolen sørger for at give besked til hele klassen og deres forældre, når der konstateres lus i klassen.  
  • Skolen retter også direkte kontakt til det enkelte barns forældre.
  • Hvis det gentagne gange konstateres, at et barn har lus vil skolen tage initativ til et møde mellem hjem og sundhedsplejerske.  
     

Hvad gør hjemmet når de opdager at deres barn har lus?

  • Finder I lus hos én person i familien skal resten af familien undersøges.
  • Orienterer barnets lærer eller pædagog,hvis barnet har lus.
  • Send ikke barnet i skole før behandlingen er påbegyndt.

 lus

Vi anbefaler følgende:

For at bekæmpe lus med tættekam skal I kæmme håret omhyggeligt hver anden dag i mindst to uger.

 Sådan kæmmer I:

1. Gør alt håret vådt med vand og brug rigelig hårbalsam.

2. Red håret grundig igennem med en almindelig kam. Hår som filtrer kan ikke undersøges grundigt.

3. Brug tættekam til at rede hele håret igennem.

- Det er vigtigt at arbejde systematisk. Begynd fortil og arbejd i én retning hele vejen rundt om hovedet. Tag evt. turen rundt et par gange og bliv ved, til du ikke fanger flere lus.

- Begynd hvert strøg inde ved hovedbunde og træk ud mod hårspidsen.

4. Tør tættekammen af i papir efter hvert strøg, og skyl den jævnligt i vand.

5. Kig grundigt på det, du har kæmmet ud. Brug godt lys og evt. forstørrelsesglas. Det er ikke svært at se de voksne lus, når man først har lært det.

 Der skal kæmmes mindst 4 gange fordelt over 14 dage.

 Lus kan kun overleve udenfor kroppen i ca. 48 timer.

Dvs. huer, kamme, hovedpuder og dyner som har været isolerede i 2 døgn er lusefri.

 HUSK:

  • Spredning af lus mindskes, hvis dit barn ikke har lus, når det sendes i skole.
  • Børn med lus skal være i behandling, inden de møder i skole. Det er dit ansvar som forældre at undersøge dit barn og behandle det for lus.
  • Giv altid skolen samt nærmeste omgangskreds besked, hvis nogle i familien har lus.

  

Ved tvivlsspørgsmål kontakt sundhedsplejersken.