Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

43.111 kr. samlet ind til Knæk Cancer 2025

Hældagerskolens elever og deres familier har igen i år bidraget både i skole og SFO.
 
Fredag i uge 41 på motionsdagen kunne eleverne få sponsoreret de runder, de løb på dagen. Det lykkes at indsamle 13.013 kr! Wouw… Der var virkelig mange omgange i elevernes ben.
 
Den d. 22. oktober blev det SFO’ernes tur med deres Knæk Cancer-marked i hallens nye omgivelser.
Her lykkes det i år SFO’ens børn og jer gæster at indsamle 30.098 kr!
 
Det betyder, vi samlet set kan sende 43.111 kr afsted fra alle os og jer derude... 
 
Det er kun muligt, fordi forældre og børn havde bagt kager, cookies, pølsehorn, boller med mere. Lagkagehuset havde sponsoreret 300 boller, Smykkehjertet bidrog med smykker til både store og små og Top-Fun havde sponsoreret en popcorn- og slushicemaskine! 

I SFO’en havde børnene lavet lykkeposer med mange forskellige kreative produkter. Der kunne også købes armbånd, øreringe, dyr i karton, K-pop tegninger, kastanje-edderkopper og -edderkoppespind. Der kunne købes jumbobøger og slikkepinde, flotte lerskåle med motiver, bog-blomster og man kunne prøve halloween-ærteposekast, fiskedam, et hjemmelavet computerspil og endda en børnetombola med præmier, børnene helt selv havde lavet eller haft med hjemmefra!
Der var generelt bare en fantastisk støtte og stemning og for det vil vi bare sige tusind, tusind tak.
 
Vi er så stolte og det håber vi også I allesammen er.
Tak for i år og vi ses forhåbentligt i 2026!