Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat skolebestyrelsesmøde d. 26. september 2023

Dagsorden til skolebestyrelsesmødet den 26.09.23 kl. 18.00-20.00 

 

Deltagere:

Forældre: Erik, Dorte, Lars, Malene,Tulle, Anita, Susanne, Martin.

Medarbejdere: Hanne, Ditte, Jeanette, Jakob

Elever: Emilia og Alma

Sekretær: Jeanette

Fraværende: Elever, Lars, Hanne

Mødested: Personalerummet på Hældagerskolen

 

 

Dagsorden:

 

1. Kl. 18.00 - Nyt fra elevrådet

Udlånssystemet til pauserne er under opsejling. Der er bestilt en masse ting til dette til indendørs og udendørs-aktiviteter. Er forhåbentlig klar til uge 43.

 

2. KI. 18.10 Indblik i hverdagen på skolen (JO/Hanne/Ditte) 

 

Under dette punkt i dag vil vi gerne som skole, give et indblik i nogle af de tiltag vi har på skolen, som ligger udenfor undervisningen.

Ditte fortæller om opstarten af 7. årgang, overgangen fra mellemtrin til udskoling: det er et stort spring at komme fra mellemtrinnet til udskolingen. I team 7 arbejder man årgangsvis, dvs at man ser på det bredere fællesskab. Der laves mange forskellige tiltag for at ryste årgangen sammen; årgangsdage, årgangsforældreråd,

Fællesskabet har skolens fokus. Det er vigtigt man indgår forpligtende og og ser på det samlede fællesskab. Til understøttelse af dette har skolen en social årsplan, hvor der ligger aktiviteter, som hver årgang skal arbejde med, og som skal skabe en rød tråd i forhold til det sociale. Men der er også elever, som har brug for alternative fællesskaber og undervisning, mere ro og støtte. Til dette har vi gennem det sidste år etableret; Ro på (til nogle elever, der har brug for ro i pauserne), Herkules (for elever med skolefravær eller i risiko for at udvikle skolefavær), morgencafé (for elever, som kan have svært ved at komme i skole og opstarten af dagen.

Skolen får flere tiltag, som giver ’krop’ til skoledagen; kor, skak, legepatrulje, IT-patrulje, Åben hal, fab-lab, studiecafé

Kommentar fra bestyrelsen; måske viden skulle bredere ud i skolen. Dejligt der er opbakning til studiecafe. Kunne man inddrage centerbørnene i nogle af aktiviteterne. Kunne der være flere organiserede aktiviteter i pauserne. Kunne man koble studiecafé op på nogen i civilsamfundet.

 

3. Kl. 18.40 ”Personalets dag” torsdag den 5/10 

Der er styr på dagen. Onsdag d. 4.10 fra 19-21 mødes bestyrelsen og pynter op. Der skal skrives til forældrerådene omkring, at der opfordres til, at nogle bager kage til klasserne.

 

4. Kl. 18.50 Princip for ”den åbne skole” (Jeanette/Jakob) – se bilag 

Jeanette og Jakob folder forslaget ud, og herefter er der drøftelse og input til justeringer. Princippet er justeret og vedtaget. Lægges på hjemmesiden.

5. Kl. 19.30 Dyr på Hældagerskolen (v. Jeanette) 

Skolen skal have 5-7 geder gående på et stort naturområde ved skolen. De skal tælles hver dag og i weekender, så her skal elever og forældre involveres. Det bliver skolens tiltag til klimahave og skal indgå i undervisningen i naturfag. Gederne kommer hjem til deres ejer om vinteren.

 

6. Kl. 19.40 Orientering fra skole og formand v. Jakob og Erik 

Der er emneuge i uge 41; temaet er fællesskaber. Der er åbent hus torsdag, hvor der er fernisering af et stort fælles kunstværk, samt indvielse af lidt ny legeplads til indskolingen.

Byggeprojektet går planmæssigt og tidsplanen holdes.

Der er 2. runde til ansættelse af administrativ leder på torsdag, hvor vi håber at ansætte en ny.

 

7. Kl. 19.55 Evt.