Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Hældagerskolen Vejle - Sammen Er Vi Bedre
Mobil menu

Referat af skolebestyrelsesmøde d. 23. august 2022

Referat fra skolebestyrelsesmødet den 23.08.22 kl. 18.00-20.00 

 

Deltagere:

Forældre: Erik, Dorte, Lars, Malene,Tulle, Anita, Susanne, Martin.

Medarbejdere: Murat, Ditte, Jeanette, Jakob

Elever: Emilia og Alma

Sekretære: Jeanette

Fraværende:

Mødested: Personalerummet på Hældagerskolen

 

 

Dagsorden:

 

kl. 17.30: Mulighed for spisning – meld til Jakob senest dagen før. 

1. Kl. 18.oo Velkommen til den nye bestyrelse. 

-Herunder samtale om en skolebestyrelses arbejde, forventningsafstemning samt anbefalinger fra den tidligere bestyrelse.

Præsentationsrunde af bestyrelsen;

Erik; far til en dreng i 8. kl og en i 9. kl

Dorthe; mor til 2 piger, en i 0.c og en i 2.c

Jakob skoleleder

Anita; mor til pige i 1.a og pige i 4.b

Ditte; medarbejder og lærer i udskolingen.

Murat; medarbejder og lærer i indskolingen.

Tulle; mor til dreng i 0.c og bonusmor til pige i 8.c

Susanne; mor til 2 piger i 0. kl og 2. kl.

Lars; far til dreng i 4. klasse og pige i 1. klasse

Malene; mor til dreng i 9.sp.

Martin; far til dreng i 7.c og pige i 4.b

Emilia og Alma, elevrådsrepræsentanter og elever på 8. årgang.

Samarbejdet er til for at gøre skolen god. Skolebestyrelsen arbejde er bl.a. at udarbejde principper og retningslinjer for skolen. Det kan både være at revidere dem der er, men også lave nye principper. 

I bestyrelsen arbejdes der med de overordnede rammer og ikke enkeltsager (med ganske få undtagelser). Bestyrelsen repræsenterer alle forældre og elever på skolen. 

Der er tavshedspligt i bestyrelsen. Kulturen er, at det er en positivt arbejdende bestyrelse. 

Bestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed samt deltager og udtaler sig ifm. med ansættelser. Bestyrelsen repræsenterer skolen på fx forældremøder og åbent hus samt udarbejder høringssvar til det politiske niveau m.m.. 

Den afgående bestyrelses anbefalinger for ”de gode bestyrelsesmøder” blev gennemgået. 

Input til dagsordenen i løbet af året er altid velkomne hos Erik eller Jakob. 

 

2. Kl. 18.25 Velkommen til og nyt fra elevrådet (Emilia og Alma) 

Der er netop kommet nyt elevråd og der var møde første gang i går. Her blev der drøftet, hvad der skal laves i løbet af året herunder blokfester og udklædningsrum i kælderen. Elevrådet vil i år være mere aktive på den opslagstavle de har hængende på gangen i blok 5. d. 7. september er der kursusdag for 5.-9. klasse for nye elevrødder i Vejle kommune. Alma og Emilia er begge med i fælles-elevrådet her i Vejle. 

 

3. Kl. 18.35 Skoleårets opstart og indsatsområder på skolen fremadrettet i dette skoleår (Jakob/Jeanette) 

Skoleåret er startet godt op, og der har været mange aktiviteter i det fine vejr. 

Vi har sagt velkommen til 5 ukrainske børn, som har fået en rigtig god modtagelse af børn og voksne her på skolen. 

Skolen ønsker løbende, at skolebestyrelsen får et indblik i den pædagogiske udvikling, der er på skolen. Samfundet forandrer sig hele tiden og skoleverdenen skal følge med. Dette punkt er et indblik i maskinrummet. I år har skolen flere fokuspunkter, men der er særligt fokus på: ”Videre med professionelle læringsfælleskaber”, Teamsamarbejde og ”videre med relationskompetence”. 

PLF hviler på 5 grundsøjler og er en måde at arbejde sammen på. Teamsamarbejdet er en struktur i PLF som vi altid har fokus på at udvikle. Det gør vi bl.a. med faste dagsordener og en grundig teamkontrakt. I år er der arbejdet med en ny teamkontrakt, som skal gøre det endnu mere synligt, hvordan teamets samarbejde skal kunne mærkes hos børnene og i deres hverdag. 

Refleksion: Hvordan kan I som forældre mærke, at medarbejderne arbejder godt sammen? 

- Afstemt kommunikation. Når der tales om ”vi” frem for jeg i beskeder. En forudsigelighed og en genkendelighed for børnene, at der ikke er forskellige regler afhængigt af medarbejder. 

- Lærerne orienterer hinanden, så der er et bredt syn på eleven.

- Lærere der kobler kolleger på beskeder, for at brede info ud.

- At lærerne arbejder samarbejder i fagene fx dansk/sløjd/matematik. 

- Lærerne bakker hinanden op.

- Lærerne viser de kan lide hinanden, griner sammen mm.

- Overvej hvordan man udadtil kan kommunikere det det gode arbejde der gøres i kulissen, så forældre får et indblik i det . 

4. Kl. 19.00 Medarbejdernes dag (onsdag den 5/10) (Erik) 

Tine Meyer fra den afgående bestyrelse vil gerne fungere som ”konsulent”.

Onsdag d. 5. oktober. Alma og Emilia ser på om elevrådet kan lave noget. 

Tulle, Susanne og Lars er i udvalg og planlægger det. 

 

5. Kl. 19.20 Førskolen det kommende skoleår (Jakob) 

Skolebestyrelsen indstillede i foråret til, at vi ikke skulle have førskole i dette skoleår pga. byggeri, nedtagning af pavilloner mm. Det er dog på chefniveau besluttet, at vi skal have førskolen alligevel. Den kommer sandsynligvis til at ligge i k2 og styrkecentret. 

 

6. kl. 19.30 Status på halprojektet samt kapacitetsudfordringer på Hældagerskolen. (Erik/Jakob) 

Halbyggeri: Der kommer første spadestik til hallen første lørdag i oktober. Der starter indsamling af penge til halbyggeri ved fondsøgning. Halgruppen arbejder med tanke om, at der til skolernes motionsløb kunne være en indsamling til halbyggeriet. 

Kapacitetsudfordringer: Stigende elevtal og fra 3 til 4 spor. Disse udfordringer er der blevet gjort opmærksom på af flere omgange til politikerne fra den tidligere bestyrelse. Dette skal gentages hos politikerne. Dorthe forfatter et brev. 

7. Kl. 19.45 Orientering fra skole og formand v. Jakob og Erik 

-Meddelelsesbog. Der skal laves et princip for meddelelsesbog i skolebestyrelsen. 

- Tidligere ansatte lærere, som er gået på pension, er startet med at besøge skolen og få kaffe hver anden måned. 

-Rekruttering. Vi er på nogle specifikke fagområder udfordret som skole i forhold til at rekruttere nyt personale. Dette er en udfordring på landsplan. 

7. Kl. 19.55 Evt.

 

Referent: Jeanette Olsen